Bach Gruppen A/S er i fuld gang med det prestigefyldte byggeri, ”Bryggens Bastion” på Islands Brygge. Projektets samlede etageareal bliver på 125.000 m², som primært bliver beboelse men også kontor, kultur og detail.
Projektet vil indeholde otte karrébygninger og to højhuse på henholdsvis 86 og 99 meters højde. Vi har indtil videre opnået byggetilladelse til ca. 70.000 m2.
Vi har altså travlt og søger dermed to byggeledere med tiltrædelse hurtigst muligt.
Den ideelle kandidat - hvem søger vi?
Med et så omfattende projekt som Bryggens Bastion er det forventet, at du har et stort overblik, arbejder struktureret og tager ansvar. Projektets kompleksitet gør det også nødvendigt, at du er forandringsparat, da der kan forekomme ændringer i projektets forløb. Det er dog også vigtigt, at du bevarer et detaljeorienteret fokus, så vi formår at levere et færdigbygget resultat i høj kvalitet.
Derudover søger vi to byggeleder med følgende profil:
- Du har en uddannelse som konstruktør, bygningsingeniør eller lignende teknisk uddannelse
- Du har minimum 5 års erfaring fra et lignende byggeprojekt
- Dokumenteret succes med at gennemføre større byggeprojekter
- Du er resultatorienteret og har evnen til at planlægge, gennemføre og afslutte opgaver
- Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
- Du er løsningsorienteret og fleksibel
- Du er motiverende, udadvendt og opsøgende
- Kandidat nr. 1 skal have erfaring inden for højhusbebyggelse
- Kandidat nr. 2 skal være uddannet sikkerhedskoordinator og have erfaring med udførelse af kvalitetskontrol
Som byggeleder på Bryggens Bastion vil du blive en del af en uformel arbejdsplads, hvor samarbejdet er i højsæde, og derfor skal du have lyst til at indgå i et team med et højt aktivitetsniveau. Du bliver en central person, på et spændende og ambitiøst projekt, med høj involveringsgrad, og dette forpligter.
Jobbeskrivelse – Hvad bliver dine ansvarsområder?
Du vil få en alsidig hverdag med daglige udfordringer og de varierende opgaver afspejler sig deraf.
Derfor vil du som byggeleder på Bryggens Bastion have følgende stilling og ansvarsområder:
- Ledelse af opstarts-, projektgennemgang og byggemøder
- Styring af byggeprojekter og sikre at tidsplaner overholdes
- Bestilling og koordinering af materialer til byggepladsen
- Skabe et godt samarbejde og en tæt dialog på alle niveauer og med alle parter, som er involveret i byggeriet
- Ad hoc-opgaver
- Kandidat nr. 2 skal desuden udfylde rollen som sikkerhedskoordinator og udføre kvalitetskontrol
Vores byggeleder skal være synlig i byggefasen og din hverdag vil dermed primært foregå på byggepladsen og på byggepladskontoret. Dette gør også, at du bliver en af nøglepersonerne i opførelsen af projektet, hvor du med dine byggelederkompetencer bliver ansvarlig for at styre projekterne rettidigt i mål.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af en alsidig og dynamisk virksomhed, hvor professionalisme og fleksibilitet er nøgleord. Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med frihed under ansvar, og hvor du får stor mulighed for at præge din egen hverdag. Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø, hvor løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling og har de rette kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Vi indkalder løbende til samtaler, men venter gerne på den rette kandidat.
Du kan sende din ansøgning og CV via knappen "Send ansøgning"
Bach Gruppen – sammenhold gør stærk
Bach Gruppen A/S er med en solid egenkapital og godt jysk købmandskab et velrenommeret selskab. Vi er en stor og mangeartet virksomhed med primært aktiviteter indenfor bolig og erhvervsudlejning, byggeri, udvinding af råstoffer inden for grus og granit, betonvirksomhed og fabrikation af betonelementer.